Boller med havregryn













Boller med havregryn
16 stykker

Ingredienser:
3 dl. kold kærnemælk
2 dl. varmt vand
30 g. gær
1 spsk. salt
1 spsk. honning
200 g. havregryn
400 g. hvedemel

Som pynt:
havregryn

Du gør sådan:
Hæld kærnemælk og vand i et æltefad og opløs gæren heri.
Tilsæt salt, honning og havregryn. Lad det trække 5-10 min. og ælt nu hvedemelet i dejen lidt ad gangen  til dejen er glat og smidig.
Form dejen til 16 boller, som sættes på bageplade med bagepapir på. Stilles til hævning tildækket et lunt sted i 1½ time. Brug en forstøversprøjte til at douche bollerne med vand eller kaffe, (kaffen giver bollerne en smuk gylden overflade), og drys lidt havregryn ovenpå. Bag bollerne ved 200 grader i ca. 35 min. midt i ovnen.



2 kommentarer til “Boller med havregryn”

  1. Alexandra siger:

    Fantastiske boller, men jeg har lavet lidt om…
    50 gram gær, istedet for 30 gram og så bagte jeg dem kun 15 min. ved 200 grader og det blev de ikke dårlige af ;o)
    Jeg lagde et viskestykke over dem, da jeg havde taget dem ud af ovnen, da jeg var bange for at de skulle blive hårde i skorpen.

  2. Louise siger:

    Jeg lavede bollerne med 50g.durummel, 100 groft rugmel og 200 g. hvedemel, og det blev de ikke ringere af. nem og hurtig opskrift.

Skriv en kommentar