Croutoner
Ingredienser:
hvidt brød uden skorpe
olivenolie
groft salt
1 fed presset hvidløg
2 spsk. hakket persille
Du gør sådan:
brødet, som er afskorpet, skæres i små firkanter. Kom dem i en bradepande og vend dem med olivenolien. Nu ristes de i en 220 grader varm ovn, til de begynder at få farve. Pas på, det går stærkt. Tag dem ud, drys salt på og rør rundt i dem. Bland presset hvidløg med lidt mere olie og persille og vend det i brødterningerne. De ristes nu videre i ovnen til de er helt gyldne og sprøde.
Afkøl den på et stykke brunt indpakningspapir, og de er klar til brug. Når de er helt kolde, kan de kommes på glas med låg og kan således opbevares et par dage.
Rigtig god opskrift…dejlig nem og ligetil
Super lækre croutoner. De bedste jeg nogensinde har smagt!!! Meget bedre end dem man køber i butikkerne.
Alternativ: Anvend evt. oregano og frisk basilikum i stedet for persille.
Super go’e og meget nemt. tak for det…
Hvis man krydrer med sellerisalt eller hvidløgsalt får de en god smag. Jeg bruger også stødt chili.