Gullaschsuppe
“Vennesuppe” – med durumbrød
Ingredienser:
rapsolie
1 stort løg grofthakket
400 g oksebov skåret i terninger
3 tsk mild paprika
1 tsk rosenpaprika
salt og peber
2 tsk hel kommen i gazepose
12 dl vand samt ½ dl tomatpure
1 stor gulerod i terninger
1 stor pastinak i terninger
500 g kartofler i terninger
2 røde peberfrugter i små terninger
¾ dl sherry
Du gør sådan:
Løget svitses i olien, til det er gyldent. Tilsæt derefter kødet, som er vendt i paprika, salt og peber. Svits det sammen og tilsæt så 12 dl vand samt kommen. Lad suppen simre i ca. 30 minutter.
Tilsæt nu resten af grøntsagerne og lad det simre yderligere 30 minutter.
Lige inden serveringen af suppen smages til med sherry.
Lune brød serveres til – disse kan bages i forvejen og evt. fryses ned.
Ingredienser til 3 små brød:
25 g gær
½ l vand
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
ca. 700 g durum mel
1 æg til pensling
salt og kommen til drys
Du gør sådan:
Gæren røres ud i det lunkne vand, og de øvrige ingredienser tilsættes.
Dejen hæver lunt og tildækket i 1 time.
Del dejen i 3 dele, som æltes hver for sig, formes til aflange brød, der sættes til efterhævning i 15 minutter.
Brødene pensles med det sammenpiskede æg – drysses med salt og kommen.
Bages i 15 minutter ved 225 grader.
Note:
Efter en god tur i skoven en kold efterårsdag er det dejligt med rygende varm suppe, når man kommer hjem.
Denne suppe kan sagtens tilberedes dagen før, så den lige er til at varme, medens brødene lunes i ovnen.
Jeg kalder den også “Vennesuppe”, for der bliver tid til at hygge med vennerne, når suppen er lavet dagen før!