Is med ris og syltede appelsiner
Ingredienser:
200 g kold risengrød
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk flormelis
kornene af 1 vaniljestang
1 dl piskefløde
Desuden:
1 usprøjtet appelsin
50 g sukker
1 vaniljestang uden korn
Sådan gør du:
Start med at koge risengrøden og lad den afkøle helt. (se opskriften på risengrød)
Æggeblommer og flormelis piskes meget til det er luftigt og cremet.
Skrab vaniljekornene ud – (gem den ”tomme skal”), og pisk dem sammen med den kolde risengrød.
Piskefløden piskes til skum og det hele vendes sammen.
Blandingen hældes i en kold aluminiumsform, gerne foret med husholdningsfilm, (hvilket letter arbejdet med at få isen ud af formen senere).
Isen fryses, men husk at røre i den hver halve time til isen er frosset.
Vask appelsinen og skær den i tynde skiver. Saften fra appelsinens 2 endestykker, sukker, vaniljestang uden korn og skiverne koges op. Skru ned for varmen og lad det simre i ca. 20 minutter så alt bliver sirupsagtig.
Isen serveres anrettet med de syltede appelsiner.