Kalkunbryst i kokosmælk
Ingredienser:
800 g kalkunbryst
olie
50 g skalotteløg
2 hvidløg
1 porre (100 g)
1 dåse kokosmælk
½ rød chili
1 lille rød peberfrugt
75 g baby spinat
soja
frisk persille
nudler
Du gør sådan:
Kalkunkødet skæres i strimler, som svitses i olie sammen med løgbådene og snittet hvidløg. Porren renses og skæres i 1 cm tykke skiver, der svitses hurtigt med. Kokosmælk tilsættes, og efter 5 min. tilsættes den meget fintsnittede chili og den røde peberfrugt i strimler. Alt dette koger et kort øjeblik, hvorefter den skyllede babyspinat tilsættes sammen med lidt soja. Retten er færdig, når spinaten er faldet lidt sammen.
Servér straks sammen med nudler.
Grovhakket persille drysses over retten.