Laksefrikadeller













Laksefrikadeller

Ingredienser:
500 g. laksefileter
125 g. fersk røget laks
1 lille, fint hakket løg
2 æg
2 spsk. hvedemel
citronpeber

½ smør og ½ rapsolie til stegning

Sådan gør du:
Laksefileterne, hvor skindet er skåret af, og den røgede laks kommes i en food-processer sammen med løget, hvor det hele hakkes let.
Hæld farsen i en skål, hvor den røres grundigt med æg og hvedemel. Smag til med citronpeber.
Smør og olie varmes på en pande, og farsen sættes på i klatter. Steges på hver side i ca. 4 min.

Servering:
Der serveres citron-både til laksefrikadellerne.

Forslag:
Som middagsmad serveres de med små kartofler og citronsauce eller dildsauce.

Til frokostbordet formes farsen til mini-deller, og der kan serveres en tatarsauce til (se opskrift) eller grov remoulade (se opskrift).



Comments are closed.