Lakseroulade













Lakseroulade

Ingredienser til dejen:
3 dl mel
3 æg
3 dl mælk
ca. 1 tsk. salt
ca. 1 tsk. ramsløg (den danske udgave af hvidløg)
1 spsk. olie til bradepanden

Ingredienser til fyldet:
1 spsk. olie
1 porre eller et løg, skåret i små tern
1 rød peberfrugt, skåret i små tern
2 bakker Pikant ost
peber

1 stor pakke røget laks i skiver (300-400 g)
1 spsk. citronolie
1 tsk. salt
friskkværnet peber
en bakke frisk ruccola, skyllet og duppe-tørret i et viskestykke.

Ingredienser til dressing:
½ liter creme fraiche 18 %
2 potter dild, finthakket
½ presset citron
salt
peber

Sådan gør du:
Ingredienserne til dejen røres som til jævning, vådt i tørt, væden tilsættes lidt ad gangen. Æggene piskes let sammen med en gaffel, inden de blandes i dejen.
Tænd ovnen på 200 grader
En bradepande smøres med olie, og dejen hældes i.

Bages midt i ovnen i ca. 30 minutter. Dejen kan te sig underligt i ovnen, men det er meget normalt.
Den færdigbagte pandekage skubbes over på en bagerist, og et fugtigt viskestykke lægges over, så den forbliver svampet og bøjelig.

Porren svitses i lidt olie sammen med peberfrugten, det må ikke branke. Der skrues ned for varmen, pikant-osten tilsættes, og der røres til osten er smeltet, og det hele har samlet sig til en smørbar masse.

Ruccolaen blandes med citronolie, salt og peber.

Nu fordeles oste-massen på den lyse side at dejen (undersiden), ruccolaen fordeles ovenpå (overskydende olie fra ruccolaen medtages ikke). Lakseskiverne lægges tæt til sidst.

Rouladen rulles tæt fra den lange side – lad den ligge stramt sammenrullet indtil servering, hvor den udskæres i fingertykke stykker.

Dressingen kan med fordel laves flere timer inden brug, så dildsmagen rigtig kommer til sin ret.

Som forret vil der være nok til 8-10 personer



1 kommentar til “Lakseroulade”

  1. Raluca Høirup siger:

    Veeeery good !!!