Lammefrikassé
Ingredienser:
1½ kg. Lammebryst eller –bov
2 gulerødder
2 porre
1 fed hvidløg
5 korn sort peber
2 hele nelliker
salt og 2 laurbærblade
4 dl. hvidvin (eller bouillon)
Til jævning:
50 g. smør
3 spsk. hvedemel
3 spsk. fintklippet dild
1 tsk. vinaigre
Til pynt:
lidt dildkviste
citronskiver
Du gør sådan:
Kødet skylles og lægges i trykkoger med de rensede grøntsager, salt, laurbærblade og hvidvin. Bring gryden under tryk i 25-30 minutter. (hvis almindelig gryde beregn da 1½ time, eller til kødet falder fra hinanden)
Herefter afkøles gryden hurtigt, og kødet tages op og skæres i mindre stykker og suppen sies.
Suppen jævnes med smeltet smør, der er blandet med melet.
Sovsen koges under omrøring fem minutter og smages til med dild og vinaigre.
Retten pyntes med citronskiver og dildkviste.
Server små kogte kartofler, gulerødder, broccoli og fine ærter til.