Mager leverpostej













Mager leverpostej

Ingredienser:
500 g hakket svinelever
175 g kogte kartofler
125 g løg
4 stk. ansjosfileter
3 æg
4 spsk hvedemel
2 tsk salt
½ tsk peber
1 tsk allehånde
1 dl kaffefløde

Du gør sådan:
Alt, undtagen lever, kommes i en foodprocessor, hvor det hakkes til en passende konsistens. Til sidst kommes den hakkede svinelever i, og det hele røres sammen.
Fordel levermassen i smurte skåle og/eller aluminiumsbakker med låg, de sidste beregnet til frysning.
Leverpostej bages på næstnederste ribbe i ovnen ved 180 grader i ca. 1 time.

Frossen postej sættes i ovnen direkte fra fryseren og bages i 1½ time ved 165 grader.

Som en sød gave til juleværtinden/julebordet:
Bag i en sød postejskål, afkøl og kom den i en plastpose med rød sløjfe og en lille grøn gren hæftet ved.



2 kommentarer til “Mager leverpostej”

  1. Jørgen Smedegaard siger:

    Indtil videre den bedste magre leverpostej, jeg har prøvet.

  2. Jette Drejer Keep siger:

    Rigtig god postej????