Pensionist Franskbrød













Pensionist franskbrød
6 små i bradepande 

Ingredienser:
3 dl. vand
3 dl. mælk
50 g. bagemargarine
50 g. gær
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
100 g. fuldkorns speltmel
900 g. hvedemel

Sådan gør du:
Vandet varmes i en stor gryde, smelt margarinen heri. Tilsæt mælken, så det bliver “fingervarmt” og gæren udrøres heri.
Salt, sukker og godt halvdelen af melet tilsættes og æltes sammen.
Resten af melet (gem 50 g.), tilsættes. Æltes til dejen slipper hænder og gryde.
Stilles til hævning med grydelåget på et lunt sted  i 30 min.
Dejen slåes ned, hældes ud på et melet bord og deles til 6 klumper, der hver for sig æltes godt igennem, så luften kommer ud.
Hver klump pudres med den lille sjat mel, der er gemt, så er brødene nemme at skille fra hinanden, når de er færdigbagte.
Lægges i en lille, smurt og med mel drysset bradepande, 25×40 cm. Tildækkes og efterhæver i 30 min.
Brødene dousches med en vandforstøver. (Kaffe kan også bruges).
Bages i forvarmet ovn, 220 grader i 30 til 35 min.

God idé:
Det ene brød spises og de 5 resterende lægges lune i hver sin lille frost plastpose, og når de er helt kolde “suges” luften ud, posen lukkes med en knude og de er klar til fryseren.
Nemt at tage en pose op aftenen før brødet skal spises.



Comments are closed.