Løg pizza
Ingredienser:
25 g. gær
2 dl. vand
1 spsk. olie
½ tsk. salt
300-350 g. hvedemel
Fyld:
4-5 store løg (450 g.)
1 spsk. olivenolie
1 dl. hvidvin
2 fed hvidløg
70 gr. koncentreret tomatpuré
salt og peber
1 peberfrugt
ca. 20 sorte stenfri oliven
2 kviste frisk timian
2 dl friskreven ost (parmesan eller emmentaler)
Sådan gør du:
Rør gæren ud i det lunkne vand. Rør olie, salt og mel i lidt ad gangen. Ælt dejen godt og lad den hæve – tildækket ½ time.
Pil løgene og skær dem i skiver. Steg dem i olie over svag varme. Hæld vinen over og lad det småkoge ca. 15 minutter. Bland presset hvidløg og tomatpuré i og krydr med salt og peber.
Sæt ovnen på 225 grader. Ælt dejen igennem og rul den ud til en firkant på et melet bord. Læg dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og fold en kant hele vejen rundt.
Fordel løgene over dejen. Skær peberfrugten i ringe og læg dem på dejen. I hver ring lægges en oliven. Drys timian og ost over.
Bages i 20-25 min. – server lun eller kold.