Rødbedesalat













Rødbedesalat

Ingredienser:
800 g rødbeder
vand med lidt salt
1½ dl Beluga linser
3 dl vand
1 fed hvidløg
100 g fetaost (salattern)
50 g tørrede tranebær
½ bk Napolitana (blandet salat)
50 g græskarkerner
salt og peber

Dressing:
1½ spsk olivenolie
½ spsk hvidvinseddike
1 tsk dijonsennep
1 tsk sukker

Du gør sådan:
Rødbederne vaskes og koges møre med lidt salt i vandet, ½ – 1 time alt efter størrelsen. Chok dem med koldt vand og gnid skrællen af. Afkøl rødbederne og skær dem i terninger.
Kog de grundigt skyllede linser sammen med det pressede hvidløg i 20 minutter.
Rødbedetern og linser blandes sammen med fetaost og tranebær. Den skyllede og duppetørrede salat vendes i. Til sidst ristes græskarkernerne på en tør pande, (til de giver lyd).
Krydr med salt og peber. Alt blandes med let hånd.
Dressingen røres sammen og hældes over.

Salaten er nu klar som en selvstændig ret serveret med et godt brød eller som tilbehør til lyst kød f.eks. kalkun eller kylling.

Note:
Linser er meget proteinrige, og der findes mange forskellige slags. Kogetiden er forholdsvis kort, og de fleste kræver ingen iblødsætning inden tilberedningen.
I det indiske køkken er linser en af grundpillerne.



Comments are closed.