Rosenkål i karry
Ingredienser:
2 dl vand
1 lille løg
1 tyk skive ingefær
1 fed hvidløg
250 g rosenkål
1 spsk olivenolie
1 spsk smør
½ tsk spidskommen
½ tsk knust korianderrfrø
2 tsk karry
1 dl creme fraiche 38 %
1 tsk citronsaft
1 barneske honning
salt og peber
Pynt:
frisk koriander
Du gør sådan:
Kog vandet med løg, ingefær og hvidløg i 10 minutter ved svag varme. Rosenkålen, som er gjort ren, halveres og koger nu med i 3 minutter under låg – husk: kun simre.
Tag nu løg, hvidløg og ingefær op af kogevandet og gem rosenkål og kogevand hver for sig.
Smelt fedtstoffet og tilsæt de 3 krydderier. Lad dem riste lidt før du tilsætter rosenkålen, som nu sauteres på alle sider. Kogevandet tilsættes og koger næsten helt væk ved rask varme.
Nu tilsættes creme fraiche, citronsaft og honning.
Til sidst smages til med salt og peber.
Pyntes med friske korianderblade.
Et dejligt tilbehør til krebinetter med kartofler, og da rækker denne portion til 4 personer.
Note:
Når du skal gøre rosenkål i stand, giver du dem et rent snit i enden og piller de yderste grove blade af.
Rosenkål skal have bid, må derfor ikke koge for længe.
Rosenkålens let bitre smag har godt af at få følgeskab med noget sødt, derfor er der honning i retten.