Æblesorbet med Calvados
4 personer
Ingredienser:
3 æbler
100 g. sukker
3/4 dl. vand
2 stænger vanille
2 past. æggehvider
2 spsk. flormelis
4 cl. Calvados
Du gør sådan:
skræl æblerne, fjern kernehusene, og skær dem i små stykker.
Kog æblerne helt møre med sukker, vand og marven af vanillen 5-10 min.
Blend grøden til en fin mos og lad den afkøle.
Pisk æggehviderne med flormelis til marengs.
Vend æblemos og marengs sammen.
Vend Calvados i og sæt sorbeten i fryseren ca. 4 timer.
Server sorbeten i kugler, evt. stænket med lidt ekstra Calvados.