Suppe med jordskokker













Suppe med jordskokker og linser
2 personer

Ingredienser:
1 spsk. olivenolie
1 tsk. korianderfrø
1 barneske friske timianblade
1 laurbærblad
75 g. porre
60 g. gulerod
75 g. kartoffel
100 g. jordskokker
75 g. grønne eller røde linser
1 spsk. sherry-vineddike
½ l. hønsebouillon
salt og friskkværnet peber

1 stængel bladselleri

Du gør sådan:
I olien svitses korianderfrø, indtil de afgiver duft. Timian og laurbær tilsættes sammen med alle grøntsagerne, der er rengjorte/skrællet og skåret i grove stykker. Lad dem riste med i 10 min. ved svag varme. De skal ikke brunes.
Tilsæt linserne, sherry-vineddike og hønsebouillon. Under låg simrer suppen nu i 30 min. Bladsellerien, som er skåret i tynde stykker, koges med de sidste 5 min.
Smag til med salt og peber.

Forslag:
1: En rest kogt kyllingekød kan tilsættes sammen med bladsellerien.
2: Et groft brød kan spises dertil (se opskrifter under bagning)



Skriv en kommentar